Den danske side om kødædende planter
Hvordan kan det lykkes så lille en soldug plante at fange 2 kålsommerfugle?
Jeg har aldrig set en soldug fange sommerfugle før, men den ene dag bliver der pludselig fanget hele to.
Normalt er sommerfugle ikke særlig interesseret i soldug. Årsagen kan være at denne drosera filiformis blomstre lige nu og det kan muligvis have lokket denne nye type bytte til.
Modtog en række flotte billeder af Andreas samling kødædende planter, som han gerne ville dele på bloggen. I samlingen er der lidt af hver både venus fluefangere (som lige nu er i blomst), soldug og fluetrompeter.
Nogle gange sker der underlige mutationer/misdannelser blandt planter. Det kan skyldes en del ting, men uanset årsagden finder jeg det altid ret fanisnerende, når jeg opdager en “freak” 
Her er et glimmerende eksempel på dette.
Dette er en soldug plante Binata, der har dannet en ekstra fangearm. Så den har 3 i stedet for normalen 2.
Dette indlæg komme til at handle om 3 af de kødædende planter, der også findes i Danmark. Nemlig Rundbladet soldug, Langbladet soldug og almindelig vibefedt. Det skal lige siges kødædende planter i Danmark er truet og at planterne her, ikke er taget fra naturen men i stedet kultiveret.
Det er koldt udenfor og de kødædende planter er vinterklar. Må lige informere jer om disse kødædende planter ikke er så kønne om vinteren, dog er vinterdvalen er et krav for, at planterne trives og har en sund vækst næste år.
Nogle kan blive forvirret over deres kødædende planter begynder at visner tilbage, men det er der absolut ingen grund til. Placer planten køling (alt efter hvor kolde temperature planten kræver) og lad den stå vinteren over. Husk at selvom planten er i vinterdvale skal den stadig have lidt lys og vand.
Det smarte ved at have kødædende planter der også findes i danmark er, at de kan stå udenfor hele året. Man skal altså ikke tænke på at flytte dem inden frosten kommer. Planterne er ikke fuldvoksende endnu, men forhåbentlig når de at blive det til næste år. Her er nogle billeder fra drivhuset de står i:
Rundbladet soldug også kaldet drosera roundfolia
Planten beholder lidt af sin grønne farve.
Drosera anglica også kaldet langbladet soldug
Nærbilled af planten
Almindelig vibefedt også kaldet pinguicula vulgaris.
Planten ser meget mindre ud om vinteren.
En hurtig måde at få flere soldug planter på, er ved at lave stiklinger i vand. Det er ret nemt og jeg har haft stor succes med det hver gang. Nogle soldug arter er lettere at lave stiklinger af end andre, men det kan lade sig gøre med alle arter undtagen drosera regia, drosera burmanni og de fleste tuberous drosera.
Her er de ting du skal bruge: en saks, nogle soldug blade og en gennemsigtig æske med låg.
Kog noget vand (helst demineraliseret men postevand plejer også at fungere) og hæld det op i æsken til der er ca. 1-2 cm vand i. Lad vandet stå til det har stuetemperatur. Grunden til vandet bliver kogt er for at gøre æsken og vandet steril. Når vandet er kølet af kan du lægge soldug bladene i. Siden med tentaklerne skal vende op af.
Blade fra soldug binata og rotundifolia
Læg låget på æsken og den i et lyst vindue men uden direkte sol. Temperaturen bør ikke være under 15 grader. Den sværeste del er nu at vente. Det tager typisk 4 uger før der begynder at ske noget.
ca. en måned efter
Binata stiklinger
Rotundifolia stiklinger
Jeg startede med at tage disse stiklinger d. 02-10-2012 og de sidste billeder er taget d. 06-11-2012. Jeg venter med at flytte dem over i jord til de får rødder. Håber i kunne lide dette indlæg og hvis i har spørgsmål omkring stiklinger kan i stille dem herunder.
Dette indlæg kommer til at handle om omplantning af soldug. I dag var det 9 grader udenfor og jeg blev derfor fristet til, at omplante mine tæt voksende soldug capensis, der er plantet fra frø.
Før omplantning
Først skal jorden løsnes. Nogle gange kan dette gøres ved, at vende potte på hovedet og forsigtigt klappe jorden og planterne ud. Sidder jorden godt fast, kan en lille kniv anvendes til at løsne siderne.
Når potten er fjernet kan du forsigtigt dele planterne fra hinanden. Pas på de små rødder er meget skrøbelige, så undgå at bruge vold når to tæt voksende planter skal deles.
Som du kan se voksede planterne lidt for tæt
Der er stor forskellig i størrelsen når planterne vokser så tæt. Her er en af de største og mindste.
Fuld en større potte med ugødet spagnum. Jeg kan bedst lide at vande jorden godt igennem først, da tør spagnum godt kan være lidt svært at gennemvande. Brug herefter en finger eller en pind til, at lave nogle små huller i jorden. Læg en plante i hver hul og tryk jorden sammen.
Når du er færdig og har omplantet bør du ikke sætte potten i direkte sol de næste par dage, da planterne lige skal komme sig over chokket.
Nu har planterne masser af plads til at vokse i.
Soldug fanger et bytte, se hvordan den kæmper for at komme fri. En morgen så jeg mine soldug capensis havde fanget et insekt. Jeg hentede straks kameraet og filmende kampens gang. Videoen er optaget med et digital kamera så kvaliteten er ikke helt optimal, men håber alligevel i kan lide den.
Like meget gerne filmen på youtube, så kan det være jeg laver flere film (:
Af de soldug planter jeg har sået fra frø, der har binata virkelig været en af de hurtigst voksende. Disse planter er sået i år og er allerede i blomst. Binata drosera er også en soldug plante der kan blive ret stor, for nogle varianter kan de blive på størrelse med små buske. Udover det skulle de være meget hårdføre overfor frost, men det har planterne endnu ikke haft brug for. Her er så et lille udvalg af billeder, der er taget i dag.
Dens lange blomster stilke der vender direkte up i luften, er typisk for kødædende planter. Årsagende til dette er for at undgå bestøvere skal blive fanget. Drosera Binata´s blomster minder meget om dem på dionaea muscipula (venus fluefanger), men du kan jo selv prøve at sammen ligne.
Binata i blomst
Venus fluefanger i blomst
Mikkel fra forummet spurgte om hvilke kødædende planter man kan gro i vinduet. Her er et billed af nogle af de kødædende planter jeg gror i vinduet.
I mini drivhus: Pinguicula vulgaris, Drosera capensis, Drosera filiformis, Drosera rotundifolia, Drosera spathulata.
Uden drivhus: Nepenthes x ventrata, Venus fluefanger og Drosera binata. Drosera binata kan simpelthen ikke være i mini drivhuset mere, men den klare sig nu også fint uden.
Det skal lige siges nogle af planterne kræver kølige temperature om vinteren, så de blive selvfølgelig flyttet ud af drivhuset nogle måneder om året.
Haps lyder det, når endnu et insekt har forvildet sig for tæt på en soldug plantes klistrede blade, eller lander i gabet på en venus fluefanger. Der er kort sagt ikke mangel på føde til de udendørs kødædende planter for tiden. Her er en lille samling billeder jeg tog i dag af planternes fangst.
Så var jeg et smut forbi botanisk have i københavn og det er helt bestemt et besøg værd, hvis du er vild med kødædende planter.
Jeg var især imponeret over deres nepenthes (kandebærer), hvor nogle af de største kander var på størrelse med min hånd. Udover det har de også lidt soldug og et par blærerod planter, samt nogle fluetrompeter. I dette indlæg har jeg udvalgt nogle af billederne jeg tog derude og resten kan du se på sidens facebook (pssst husk at like siden).
