Venus fluefanger kaldes også Dioneae og er uden tvivl den mest kendte og ejede kødædende plante. Mange tror disse planter er meget svære at holde som potteplante, men i virkeligheden kræver det bare, man overholder nok få vigtige vækstbetingelser.

Udseende

Venus fluefanger er en lille plante med rosenskillede blade, der bliver op til 20 cm i diameter. Om foråret er dens blade lange, smalle og vokser opad, ved efteråret er dens blade korte, bredde og ligger på jorden. For enden af bladene sidder fælden. Mængden af blade og størrelse på fælder varier meget alt efter hvilken race Venus fluefangeren høre til, ligeledes gælder det for farven på fælderne. Nogle er helt grønne, hvor andre er lyserøde, eller helt/delvis røde. Den mest almindelige og mest solgte Venus fluefangers fælder er grønne udenpå og rødlige inden i, disse fælder bliver bliver 3 cm og har oftest 4-8 fælder, men kan have betydeligt flere under gode vækst betingelser. I sjældne tilfælde kan der vokse 2-3 fælder på et blad.

Fangst af bytte

Plantens lokker bytte dyr ved, at udsende noget nektar på indersiden af fælderne. Venus fluefangerens primære bytte er spindere (edderkopper), myg, fluer, leddyr og snegle (uden hus). Byttet må ikke være større end halveeden af fældes størrelse. På indersiden af hver fælder sidder 3-4 følepigge. Hvis følepiggene stimules sendes et elektrisk signal gennem planten, som medfører væsketrykket i cellerne ændres og fælden lukker sammen på mindre en et sekund. 2 følepiggene eller den samme følepig skal 2 gange skal inden for en kort tidsperiode røres for at få fælden til at lukke. Når fælden lukker flettets fældens stive hår sammen for at forhindre byttets flugt. Bliver følepiggene efterfølgene stimuleret starter fordøjelses processen, hvis ikke åbner fælden typisk igen efter 1-2 dag. Når fordøjelsen skal starte udsender planter nogle enzymer, der virker lidt som mavesyger. Alle bløde dele af byttet bliver opløst og optaget af planten. Efter 4-10 dage åbner fælder igen og tilbage er alle dele planten ikke kunne fordøje (exoskelettet). Exoskelettet behøver ikke at blive fjernet, faktisk kan det bruges til at lokke det næste måltid i fælden, dette vil ofte være en edderkopper eller myrer. Når en fælde har fordøjet 1-3 dyr, bliver den slidt og lukkemekanismen går i stykker, herved bruges fælden kun til at danne fotosyntese. Fælderne blive slidte hvis de bliver stimuleret (drillet) mange gange uden noget byttet.

Fodring

Ved fodring bruges en pincet til at lægge insektet i fælden, så følepiggene bliver stimuleret. Man bør kun fodre Venus fluefangere med insekter, spindere, leddyr og kun i den rette størrelse. Venus fluefangere kan ikke fordøje rødt kød! Men den er dog ligeglad med om byttet er levende eller dødt. Hvis den bliver fodret med et mindre dødt insekter så som en myre, skal en nål ofte bruges til at stimulere følepiggene efter fælden er lukket (brug den ikke skarpe ende for at undgå at skade planten).

Pasning

Venus fluefanger bør få masser af sol helst 12 timer i sommerperioden. Dog skal man være opmærksom på at de meget let tørre ud med så meget sol, derfor hav altid en underskål med lidt vand i. Vanding må ikke kommer fra hanen, Venus fluefangere er nemlig ret sart med kalk, brug derfor helst kun regnvand eller demineraliseret vand. Jordblanding bør være 1 del spagnum, 1 del sand eller sten. Det er på denne lille ting mange mister deres plante på. Om sommeren kan Venus fluefanger med stor succes sættes udenfor, på den måde får den mere sol og fanger typisk lidt insekter i luften. HUSK ikke at lade den stå i bagende hede i længere tid! I naturen er planten ret sejlivet og kan overleve både perioder med frost, brænd og tørke. Hvis en Venus fluefanger bliver passet godt kan den i nogle tidfælde blive op til 30 år.

Overvintring

Vinter er nok det der tager livet af allerflest Venus fluefangere. Når soltimerne bliver færre og færre er det vigtigt temperaturen ligeledes falde. Dette gøres for at give planten en hvile periode, som er nødvendig for plantens vækst. Temperaturen bør om vinteren ligge på mellem 5 og 12 grader, så et vindue i en køling kælder eller en havestue vil være meget passende. Et alternativ kan være at lægge planten i en plastik pose og putte den i køleskabet vinteren over. Ofte visner en stor del af plantens blade, men efter en god overvintring vil planten til marts blive grøn og frodig igen. Ved brug af vækstlys under vinter perioden kan Venus fluefangere undvære hvile perioden og den beholder derved sine sommerblade hele året.

Venus fluefanger i naturen

Venus fluefanger kan findes i sumper omkring det Nordlige og Sydlige Carolina i USA. Ligesom mange kødædende planter er den fredet og det skønnes der kun er 35.800 vilde planter tilbage. Før i tiden levede de i stort antal men pga. dræning af vandområder, udvidelser af landbrugsområder og det stigende antal nybyggeri har gjort at levestederne er meget få.

Blomstring

Om efteråret, nogle gange først om vinteren, udsender Venus fluefanger en langstilk. I modsætningen til bladene vokser denne stilk lodret op i luften, til den er 10-30 cm. Denne vokseproces går hurtigt og på solfulde vinterdage kan den vokse over 1 cm om dagen. Når stilken er modnet og nåede fuld størrelse springer 3-15 små hvide blomster ud. Selve blomstrings perioden er ikke særlig lang, typisk vidsner blomsterne efter 3 dage, men inden da kunne de gerne bestøves, så man kan få nogle frø. Venus fluefanger er selvbestøvende, dette betyder at hver blomst kan betøve sig selv. Der er dog stor enighed fra mange opdrættere af Venus fluefanger, at de bedste planter fås ved bestøvning fra en anden Venus fluefanger. Selve bestøvningen kræver kun en pincet eller pensel. Tag polden fra de cirkelformet kugler på stilk og før polden ind i midten af blomsten. Hvis en befrugtning lykkes, vil der om en måned til halvanden være 20-30 små sorte frø på 1mm  i hver blomst. Dog skal det siges at moder planter bruger rigtig meget energi under blomstring, så mængden af fælder bliver reduceret. Planten kan gå hen og dø efter blomstring, men hvis den overlever, er den svag og medtaget i op til et år, mange vælger derfor at klippe blomster stilken af så snart den opdages.

Såning

Det bedste resultat fås ved at såningen sker med det samme. Frø kan lægges i køleskab, men lægger de længere end 100 dage, falder antallet af levedygtige frø meget drastisk. Ved såningen bruges samme slags jord som moder planten, og frøende lægges oven på jorden. Frøende bør holdes både fugtigt og bør helst få 13 soltimer om dagen. Efter 15-30 dage bør mange af de første friske frø gerne begynde at spirer, men med nogle frø kan der sagtens gå længere. Planterne vokser langsomt der går ofte 3-5 år fra frø til voksen plante. Det er dog muligt at få vokse processen til at gå hurtigere ved brug af kunstigt plantelys i vinter månederne.

Formering

Rodskud: Der findes andre metoder end frø til at formere af Venus fluefangere. Den mest simple af dem er at få Venus fluefangeren til danner rodskud. Ved god pasning kommer der automatisk nye planter omkring fluefangeren. Om foråret kan planterne skilles og plantes i nye potter.

Bladstiklinger: Udover det kan man ved omplantning plukke et sundt bland, sørg for at få så meget som muligt af bladet med. Stik bladet i spagnum, så den hvide del af stilken er dækket under jord. Hold herefter luftfugtigheden høj og jorden våd. Bladstiklinger skal helst have 13 timers sol og har derfor de bedste chancer om foråret/sommer. Gøres dette rigtigt vil der efter 2 måneder være 75% chance for at få en ny plante. Bladsiklinger bliver til en fuldvoksen plante i løbet af 2 år.

Blomstersiklinger: Hvis du beslutter dig for at klippe blomsters stilk af, så lad den ikke gå til spilde. Stik den i stedet i spagnum og giv den samme behandling som en bladstikling. Selvom stilken begynder at vidsne så lad den stå, med lidt held vokser der nye små Venusfluefangere op omkring den.

Køb Venus fluefanger

Venus fluefangere kan i perioder fås hos den lokale planteskole. Hvis du har lyst til at gro dem fra frø kan de købes over nettet, læs hvor frø kan købes i dette indlæg.